Kom og slå dig ned i campingstolen

CAMPINGLIV: Tre ud af fire campister på de danske campingpladser er danskere. Faktisk er camping den mest populære ferieform herhjemme, og det er der mange gode grunde til. Men en god campingoplevelse kræver noget godt udstyr, så man kan nyde ferien uden bøvl.

Danskerne og især familierne er blevet så glade for camping, at vi nu har mellem 140.000 og 150.000 indregistrerede campingvogne herhjemme. Camping i Danmark rykker frem på en førsteplads.

Campister ruller ud på landevejene både, når der er ferie og i deres fritid. De nyder turen til pladsen, og de elsker det, når de er fremme. Blandingen af at have sit hus på ryggen og have friheden til at rykke rundt og alligevel have en fod i noget, der minder om parcelhuskvarteret – tiltaler mange.

Sæt dig gamle jas

En god campingstol er aldrig nok, for på pladserne mingler man og går ind og ud af forteltet hos naboen. Derfor er gode kvalitetsstole et must – og helst flere stole end man er beboere – der skal nok blive brug for dem.

Gode campingstole skal være sammenklappelige på en sådan måde, at de passer ned i camp-let, campingvogn, telt eller autocamper.

Men væk med de gammeldags umulige stole, der knækker, eller som man bare sidder forskrækkeligt i. En moderne campingstol skal være ergonomisk udformet, så man sidder rigtigt og behageligt. Dette er ikke mindst blevet vigtigt, efterhånden som gennemsnitsalderen på campingpladsen stiger.

Campingudstyr er vigtigt

Godt grej, når man skal på camping eller teltferie, kan være afgørende for succes. For det er ikke noget mere irriterende end, når borde eller stole knækker ned.

Campingudstyr skal imidlertid også se ordentligt ud. Det nytter ikke længere, at man hænger ud i hvide plasticstole fra discountforretninger. Stolene bliver brandvarme, og hvem har ikke prøvet at blive brændt på armen af de pokkers plastikskræmsler?

Er man på telttur, så siger det også sig selv, at teltet skal være vind- og vandtæt, men det er desværre ingen selvfølge. Derfor skal du kende forskel på den gode forhandler af udstyr, og dem der bare vil prakke dig noget på.

Campingpladsens ABC

Det er med campingpladser som med ABC, man lærer efterhånden betydningen af at finde den plads, som man ved giver en den bedste ferieoplevelse.

I Danmark er der efter sigende mere end 220 campingpladser. Det vil sige, det skulle være muligt at finde en plads, der passer lige til dit behov. Hvis ikke, så er camping nok slet ikke der, du skal overveje at holde dine ferier.

Men hvad skal man egentlig lægge mærke til, når man vælger sit feriested?

Børnenes camping

Nogle vælger plads ud fra børnenes behov. Det kan være, man synes, at det er vigtigere med en god legeplads og soppebassin, end det er, at der er kort afstand til vandet, hvor børnene alligevel ikke kan bade, fordi de er for små.

Børnene skal måske have middagssøvn, så en plads hvor der ikke er for mange larmende unge, der hører Tessa – er måske ikke lige sagen.

Tema på pladsen

Andre går op i helt andre ting. Måske er det vigtigere for dig, at campingpladsen er bæredygtig, og det grønne affald fra køkkenbygningerne bliver komposteret?

Måske skal der være solceller og solvarme over alt, og måske skal pladsen være økologisk, for andre har det slet ingen betydning.

Vi vil alle have campingstemning

Men en ting er vi alle fælles om – trods vores forskelligheder. Vi vil have den gode campingstemning, som det er så svært at forklare, hvad er. Men det handler om indtryk, lugte og den stemning af campinglyd, der hører med. Man kan høre når de andre begynder at lave mad i køkkenbygningen, man kan se og lugte det.

Det handler også om at komme hinanden ved – et slidt udtryk – men ikke desto mindre er det sandt. Ja, det handler om det gode liv!

Indlægs forfatter: mai.britt_134