De seks vildeste campingvogne og autocampers

Går du og leder efter den perfekte campingvogn eller autocamper? Så får du her en oversigt over netop dette. Flere og flere familier vælger at købe campingvogn eller autocamper, når de skal mange afsted på ferie rundt omkring i Danmark eller sydpå. Det er en god måde, at have kvalitetstid med familien eller vennerne. Det er samtidig vigtigt, at vælge den helt rette af slagsen, da det koster en del penge.

 

Sunlight T 69 L

Denne autocamper blev kåret som årets bedste i år 2017 på Ferie For Alle i Herning, da man får mest for pengene ved at købe denne autocamper. Autocamperen koster 587.000 kr. og for de penge får man altså både Queens bed, separat bad og toilet inde i autocamperen. Den vejer 2992 kg, er 7,43 meter lang og har en lastevne på 503 kg.

 

Fendt

Fendt campingvognen beskrives som en solid campingvogn i høj kvalitet og har også vundet titlen som årets campingvogn i år 2018. Der er kommet nye indretninger, centralvarme og vandbåren gulvvarme i Fendt campingvognen, hvilket især gør campingvognen attraktiv i forhold til at kunne bruge den om vinteren også. Derudover er der kommet nyt TFT-panel i glasoptik, rangergreb i krom og så har de fået ny bagende. Det er især Saphir-serien hos Fendt, der skiller sig positivt ud fra andre campingvognsmodeller. Saphir-serien har en rundsiddegruppe forrest i campingvognen og et stort badeværelse med brusekabine bagerst.

 

Adria Matrix 670 SL

Denne Adria autocampermodel koster 774.900 kr. og blev lavet i anledning af Adrias 50 års jubilæum, som har en masse udstyr med sig. Autocamperen har enkeltsenge, vinkelkøkken, et stort køleskab, et stort badeværelse og en stor garage bagerst. I 2018 er modellen blevet opdateret til Adria Matrix Axess M670 SL, som har fået dobbeltbund og hæve/sænke senge. Den nye model kommer også i 2 andre udstyrsvarianter, Plus og Supreme, som er lidt dyrere end Axess-udgaven.

 

Chausson Welcome 630

Denne autocamper koster 819.900 kr. og kan holde til 2947 kg. Der er 4 sovepladser i den og 6 siddepladser, så der er god plads, når man skal sidde og spise eller bare spille kort- og brætspil. Der er 2 sænkbare enkeltsenge og under sofaerne gemmer der sig et sæde, man kan klappe op. Autocamperen indeholder desuden et stort køleskab og fryser, et stort badeværelse og en garage bagerst.

 

Knaus Sun I 700 LEG

Denne autocamper er kendetegnet ved dens flotte udseende og gode indretning. Den har enkeltsenge bagerst og der er opbevaring under sengene, så man kan stille en taske eller andre ting der. Derudover har autocamperen et vinkelkøkken, et stort køleskab og en fryser.

 

Knaus Travelino

Denne campingvogn blev kåret som årets bedste i år 2017 på Ferie For Alle i Herning. Der kan være 4 personer i campingvognen og den kan holde til 750 kg. vægt. Campingvognen ser samtidig smart ud udenpå, så den ikke ligner en af de gamle campingvogne, man ellers ser på vejene. Knaus Travelino har et toilet og sidegruppe bagerst, en dobbeltseng forrest og et køkken centralt i campingvognen.

Indlægs forfatter: admin