3 gode råd til den perfekte campingferie med familien

Rigtig mange danskere har campingferier i mindekassen. Og det har de med god grund. Med campingferier får man en frihed, som er ideel for familien med børn. Man er ikke begrænset af kuffertens størrelse, og man undgår det uroligt bankende hjerte, når man står i check-in køen i lufthavnen. Du risikerer ikke, at din kuffer vejer for meget, for du er kun begrænset af campingvognens størrelse, og det den kan slæbe. Og det er et kæmpe plus i børnefamiliens bog. For lad os være ærlige: Det er ikke muligt at pakke let som børnefamilie. Der er rigtig mange ting, man skal overveje og tage stilling til, og der er uendelig mange muligheder inden for campingens verden. Det hele kan virke meget uoverskueligt, men gode råd er ikke dyre, og der er heldigvis hjælp at hente. Her får du tre gode råd med på vejen.

 

Råd nummer 1: Undersøg pladserne hjemmefra

Inden I kører på campingferie, er det en god idé at undersøge de forskellige campingpladser, for der er stor forskel. Overvej hvilke krav I har til stedet, og hvad I gerne vil have ud af ferien. Skal der være en legeplads og en pool? Skal der være aktiviteter på campingpladsen? Mange campingpladser gør meget ud af, at deres gæster har en del aktiviteter, de kan lave på ferie.

Se mere inspiration på siden her.

Det kan også være en god idé at bestille plads hjemmefra, hvis du har fundet en god campingplads, som I planlægger at være på. Det kan blive en træls oplevelse, hvis I satser på at få en plads på en campingplads, og de så er optaget, når I når frem.

Hvis du gerne vil have en idé om, hvad tidligere gæster synes om stedet, kan du også læse brugeranmeldelser.

 

Råd nummer 2: Planlæg ruten

Vi har sagt det før, og vi har tænkt os at sige det flere gange: Med en campingvogn har du friheden til at rejse rundt lige præcis, som du har lyst til. Der er dog lige et men ved sagen. Det er ikke nemt at køre med 3+ ton på slæb, og det kan blive en rigtig træls oplevelse, hvis man ender på en meget smal grusvej, som man ikke kan bakke ud af. Det er derfor en god idé at undersøge de forskellige ruter til de forskellige campingpladser, som I har undersøgt. Husk at køreturen til destinationen også er en del af ferien. Forbered jer godt, så I kan nyde ferien uden irriterende overraskelser.

 

Råd nummer 3: Undgå at overpakke

Vi ved godt, det kan være fristende at pakke en masse ting. For du har lige opgraderet din rejsekuffert med en campingvogn, hvor der er rigtig god plads. Den gode plads er dog ikke ensbetydende med, at du skal overpakke unødvendige ting. Når I er på campingpladsen, kommer det til at fylde rigtig meget. Du kan for eksempel købe køkkengrej, borde og stole i letvægtsmateriale, som er særligt beregnet til camping. På den måde kan du nemlig pakke let.

Vær også opmærksom på, at du ikke overskrider campingvognens vægt og vogntogets samlede totalvægt, som er det campingvognen må veje inklusiv last.

Ved at følge disse råd er du sikker på en vellykket campingtur med familien. Der findes et hav af rejseblogs, hvor der er god inspiration at hente. Få inspiration til campingferien her.

Indlægs forfatter: admin